Kranio Sakral Terapi er en blid behandlingsform, hvor der arbejdes med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinalvæske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer som bl.a. har indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og derfor har det en effekt på hele kroppen. Når der sker skader på kroppen, om det er pludseligt opståede skader/traumer, eller spændinger ophobet over tid, medfører det ubalance i centralnervesystemet. Kroppens væv bliver spændt og hårdt, hvorved der opstår smerter. Ved meget blid manipulation (berøring med minimale tryk eller stræk) afspændes vævet, og blodgennemstrømningen øges i hud og muskler, hvilket hjælper affaldsstoffer væk og friheden i vævet genskabes.